Vedtægter

§ 1 Navn og hjemsted

Grundejerforeningens navn er: ”Grundejerforeningen Fjorden” og dens hjemsted er Holbæk Kommune.

§ 2 Formål

Foreningens formål er at varetage medlemmernes fælles interesser på bedste måde.

§ 3 Medlemmer

Som medlemmer optages de til enhver tid værende ejere af nedennævnte ejendomme:

1 DX EJL. NR. 1, 1 DX EJL. NR. 2, 1 DX EJL. NR. 3, 1 GO, 1 GP, 1 GQ, 1 GR, 1 GS, 1 GT, 1 GU, 1 GV, 1 GX, 1 GY, 1 GZ, 1 GÆ, 1 GØ, 1 HA, 1 HB, 1 HC, 1 HD, 1 HE, 1 HF, 1 HG, 1 HH, 1 HK, 1HL, 1 HP, 1 HQ, 1 HR, 1 HS, 1 HT, 1 HU, 1 HV, 1 HX, 1 HY, 1 HZ, 1 HÆ, 1 HØ, 1 IA, 1 IB, 1 IC, 1 ID, 1 IE, 1 IH, 1 II, 1 IK, 1 IL, 1 IM, 1 IN, 1 IO, 1 IP, 1 IQ, 1 IS, 1 AAR, 5 AB, 5 AD, 5 AF, 5 AG, 5 AH, 5 AO, 5 BG, 5 BH, 5 BI, 5 BK, 5 BL, 5 BM, 5 BN, 5 BP, 5 I, 5 T, 5 Æ, 5 Ø, 5 BU, 5 BT, 5 BS, samt ejere af evt. fra disse ejendomme udstykkede parceller.

§ 4 Regnskabsår og Kontingent

Foreningens regnskabsår er kalenderåret.
Kontingentet fastsættes på den ordinære generalforsamling. Kontingentet, som betales bagud, opkræves i november og betales inden udgangen af året.

§ 5 Generalforsamlingen

  1. Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen.
  2. Ordinær generalforsamling afholdes hvert andet år (lige årstal) i februar / marts måned.
  3. Til den ordinære generalforsamling skal dagsordenen mindst indeholde følgende punkter:
    • Valg af dirigent
    • Formandens beretning
    • Fremlæggelse af revideret regnskab 
    • Budget for det kommende år
    • Fastlæggelse af kontingent
    • Indkommende forslag
    • Valg af bestyrelse, revisor og suppleanter
  4. Indkaldelser til generalforsamling sker med mindst 3 ugers varsel ved brev til hvert enkelt medlem indeholdende udførlig dagsorden. Regnskab og budget gøres tilgængeligt online samtidig med indkaldelsen til generalforsamlingen.
  5. For at være beslutningsdygtig kræves, at mindst 1/3 af de betalende medlemmer er til stede.
  6. Ved alle afstemninger gælder almindelig stemmeflerhed uanset antallet af mødedeltagere. Ved vedtægtsændringer skal dog mindst ¾ af de fremmødte stemme for ændringen.
  7. Hver grundejer har 1 stemme for hver særskilt matrikuleret parcel vedkommende ejer.
  8. Stemmeret kan udøves ved skriftlig fuldmagt for så vidt angår de spørgsmål, der er indeholdt i den i forvejen udsendte dagsorden.
  9. Dirigenten fastsætter afstemningsmåden.
  10. Kontingentet fastlægges for en periode på 2 år af gangen.
  11. Forslag fra medlemmer skal være bestyrelsen i hænde senest 1 uge før generalforsamlingen.
  12. Foreningen ledes af en af generalforsamlingen valgt bestyrelse på 3 medlemmer, der vælges for 2 år adgangen. Afgående bestyrelsesmedlemmer kan genvælges.
  13. Der vælges en revisor til at gennemgå foreningens regnskaber. Revisor kan genvælges.
  14. Endelig vælges en bestyrelsessuppleant og en revisorsuppleant.
  15. Såfremt generalforsamlingen i henhold til stk. e) ikke er beslutningsdygtig, indkaldes til ekstraordinær generalforsamling, der da er beslutningsdygtig uanset antallet af mødedeltagere.
  16. Ekstraordinær generalforsamling kan endvidere indkaldes enten af revisoren, bestyrelsen eller efter begæring af mindst ¼ af foreningens medlemmer.

§ 6 Bestyrelsen

  1. Bestyrelsen vælger blandt egne medlemmer en formand og en kasserer og fordeler forretningerne imellem sig.
  2. Bestyrelsen træffer sine beslutninger ved simpel stemmeflerhed.
  3. Formanden sørger for indkaldelse til møderne.

§ 7 Tegningsret

Foreningen tegnes af formanden i forening med et bestyrelsesmedlem. Bestyrelsen kan udstede fuldmagt vedrørende ind- og udbetalinger i forbindelse med den daglige drift. Lån kan kun optages med generalforsamlingens godkendelse.

§ 8 Flytning

Medlemmers flytning meddeles uopholdeligt til foreningens formand. Ligeledes medlemmers salg af ejendomme og hvem der er køber. Et medlem kan ved sin udtrædelse af foreningen ikke kræve nogen del af foreningens eventuelle formue udbetalt.

§ 9 Ophævelse af foreningen

Ophævelse af foreningen kan kun ske på generalforsamlingen udfra reglerne om vedtægtsændringer. Skulle foreningen ved sin ophævelse være i besiddelse af formue, træffes der på den afsluttende generalforsamling bestemmelse om, hvorledes denne skal anvendes.



Senest opdateret 24.06.2022 10:16 af APR